I efteråret, før dit barn starter i skole, modtager du en invitation til informationsmøde fra din distriktsskole. Som forælder modtager du invitationen i din e-boks sammen med en vejledning til digital indskrivning. Du kan forvente at modtage brevet i starten af oktober, da den digitale indskrivning er åben i oktober-november hvert år.
Herefter indskriver du dit barn i 0. klasse på borger.dk.
Overgangen fra børnehave
I mini-SFO fokuseres der på overgangen fra børnehave til 0. klasse. Etableringen af mini-SFO styrker samarbejdet mellem dagtilbud og skole og er en god investering i en styrket overgang og en tryg skolestart.
I perioden fra marts til maj, altså mens børnene går i storegruppe i børnehaven, er der en fast pædagog fra skolen med i dagligdagen i hele perioden. Pædagoger i dagtilbud og skole samarbejder om forberedelse og indhold, så både børn og forældre oplever en genkendelighed og en rød tråd i overgangen.
Som forælder til et barn på kommende 0. årgang på Ølsted Skole inviteres du til selv, at deltage i overleveringssamtalen med børnehaven og skolen. Det foregår typisk i løbet af marts måned.
Mini-SFO
Mini-SFO har sin egen plan og fysiske rammer med fast tilknyttet personale. Fra 1.maj og frem til skolestart arbejder personalet med at styrke børnegruppens fællesskab, så alle børn føler tilhør og tryghed ved nye kammerater og nye voksne samt hverdag på skolen. Det danner også grundlag for en stærk klassedannelse.
Det grundlæggende afsæt for den styrkede overgang kan indfanges som følgende:
- En god skolestart - og derefter en god skolegang
- En god modtagelse - fremfor en lang forberedelse
- Det mindst mulige kompetence tab i overgangen
- Mestring og følelsen af at høre til
Hvert år d. 1. maj glæder vi os til at modtage nye børn til start i Mini-SFO - det er altid en kæmpe fornøjelse.
Læs mere om skolen her