Skolebestyrelsen på Ølsted skole har et ønske om at styrke forældreinddragelsen på Ølsted skole og har i den forbindelse valgt at fokusere på, at styrke kontaktforældrenes rolle. En af principperne for Ølsted skole er trivsel og her har kontaktforældrene en vigtig rolle. Skolebestyrelsen har derfor lavet denne brochure for at give en kort beskrivelse af, hvad der ligger i rollen som kontaktperson.
Valg af kontaktforældre
Der vælges 2-4 kontaktforældre for hver klasse, gerne både pige- og drengeforældre. Kontaktforældrene vælges for et skoleår ad gangen med mulighed for genvalg. Der må gerne være suppleanter.
Kontaktforælderens rolle
Som kontaktforældre er du bindeleddet mellem klassen, forældrene, lærerne, skolebestyrelsen og skolens ledelse. Kontaktforældrene medvirker til at sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde og et bedre kendskab til forældre, elever og lærer imellem.
Opgaver du kan være med til som kontaktforælder:
Kontaktforældrene inddrages i planlægning og afholdelse af forældremøder i klassen
Kontaktforældre sørger for, at vigtige emner og problemstillinger kommer med på forældremødernes dagsordener
Kontaktforældrene kan inddrages, hvis personalet har brug for sparring på forældreniveau på et generelt plan (”få en finger på pulsen”). Dette er gensidigt.
Kontaktforældre inddrager alle børn og deres forældre i klassens fællesskab og har særligt fokus på nytilkomne og sikre at disse informeres vedr. klassens ”aftaler” med fx gaver, fødselsdage osv.
Kontaktforældrene skal være synlige og informative i forhold til klassens andre forældre.
Kontaktforældrene er som udgangspunkt ikke ansvarlige for at afholde sociale arrangementer Det kan anbefales, at klassen laver et aktivitetsudvalg, som står for de sociale arrangementer. Kontaktforældrene og aktivitetsudvalget kan arbejde tæt sammen for at skabe god stemning og trivsel i klassen.
Samarbejde med skolebestyrelsen
Et godt samarbejde med og mellem jer forældre og skolen, giver de bedste rammer for børnenes trivsel og læring. Som kontaktforælder fungerer du som repræsentant for klassens forældre overfor skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsen prioriterer at opretholde et velfungerende samarbejde med kontaktforældrenetværket.
Skolebestyrelsen invitere til møder med kontaktforældrene for at drøfte generelle forhold på skolen eller i arbejdet som kontaktforældre. Du kan holde dig orienteret om skolebestyrelsens arbejde ved at læse referaterne fra skolebestyrelsens møder, som du finder på skolens hjemmeside via halsnaes.dk.
Skolebestyrelsen tilbyder at deltage i forældremøder i klasserne og fortælle om hvad skolebestyrelsen laver samt ad hoc deltagelse på forældremøder. Skolebestyrelsen informerer om deres arbejde samt principper for skolen på hjemmesiden.
Skolebestyrelsen håber, at du som kontaktperson deltager i skolebestyrelsens arrangementer, og kontakter skolebestyrelsen hvis du eller nogen i forældregruppen har forslag til emner til behandling i skolebestyrelsen, samt inddrager og har en god dialog med lærerne omkring klassen.
Afslutning
Vi håber at denne brochure har givet et indblik i rollen som kontaktforælder og evt. givet dig lyst til at melde dig som kontaktforælder for jeres klasse.
Vi modtager gerne feedback og info omkring brochuren, således at vi løbende kan forbedre denne.
Mere information
På Aula kan du se, hvem der er medlem af bestyrelsen samt hvem der er kontaktforældre i alle klasserne.